Ægtepagt: Hvad er det og hvilke fordele er der ved at oprettet en?

Du skal måske snart giftes med din udkårne? Eller måske er du allerede lykkeligt gift? I så fald bør du vide, hvad en Ægtepagt er, og om det er en fordel for dig og din ægtefælle. Når man bliver gift, får man automatisk formuefællesskab. Det vil sige, at dig og din ægtefælles formue bliver til én, og i ejer alt i fællesskab, og hvis i for eksempel bliver skilt, eller en af jer dør, så skal formuen deles ligeligt. Hvis i derimod har indgået en ægtepagt, skal i ikke dele boet ligeligt og det sikrer dig, at du får din individuelle formue som den var, inden ægteskabets indgåelse, hvis jeres ægteskab skulle ophøre.

Gør det inden i bliver gift

Man kan indgå en ægtepagt både før og efter man bliver gift, men det er en god idé at gøre det inden man bliver gift, så man undgår misforståelser. Så snart man bliver gift får man formuefællesskab, og hvis man ikke har skabt helt klare rammer for, hvordan i skal forvalte jeres fælles formue, kan det skabe konflikter. Hvis i derimod laver en ægtepagt på forhånd, kan i lave aftaler omkring, hvordan i vil styre jeres økonomi i ægteskabet og ved en eventuel skilsmisse, separation eller dødsfald.

Hvad er særeje?

Særeje betyder, at hele formuen eller dele af den ikke skal deles med din ægtefælle. Der er to typer særeje: fuldstændigt særeje og kombinationssæreje. 

Fuldstændigt særeje betyder, at dig og din ægtefælle hver især beholder jeres egen formue ved skilsmisse, og ved dødsfald skal den afdødes formue fordeles mellem mellem arvinger, mens den levende ægtefælle beholder sin egen formue. Kombinationssæreje betyder, at ved skilsmisse beholder i hver især jeres formue. Ved dødsfald bliver afdødes formue blive delt, så den levende ægtefælle får 50 % af formuen og 50 % fordeles mellem afdødes arvinger, og den længstlevendes formue vil være særeje. Derudover kan man også gøre bestemte genstand, gaver eller beløb til særeje.

Hvem bør indgå en ægtepagt?

Der kan være mange gode grunde til, at man ikke ønsker at have formuefællesskab, og med en ægtepagt sikrer man sin egen individuelle formue. Det kan også være, at den ene ægtefælle har egen virksomhed, som den anden part skal holdes udenfor. Eller det kan være den ene part har en stor gæld, som den anden part ikke skal betale af på. Eller måske har man modtaget en stor gæld, som man ikke vil dele med sin ægtefælle. Uanset hvad jeres situation er, bør i tale om, om en ægtepagt kan være en fordel for jer, hvis i har økonomiske forhold, der kan opstå konflikt over, hvis ægteskabet skulle ophøre.