Købeloven forklaret

Opdateret d. 15 januar 2019

Her finder du bekendtgørelse af lov om køb, også kaldet købeloven. Her har vi givet vores bud på en forklaring af købeloven. Det med fed skrift er vores forklaring og normal er den oprindelige ordlyd af paragrafferne. Der kan med fordel søges på forskellige spørgsmål, som man eventuelt måtte støde på i køberetlige problemer. Det kan ses ovenstående, hvornår den sidst er opdateret. Der er enkelte tilskrivninger, som ikke er med. Her henvises til gældende lov. Dog er alle de mest relevante bestemmelser fra købeloven taget med.

Købeloven - bekendtgørelse af lov om køb

Lovens generelle bestemmelser
§ 1. Denne lovs bestemmelser kommer kun til anvendelse, for så vidt ikke andet er udtrykkelig aftalt, eller må anses for indeholdt i aftalen eller følger af handelsbrug eller anden sædvane.

Stk. 2. I forbrugerkøb, jf. § 4 a, kan § 2, stk. 1, § 4 a, § 50, §§ 55-58, § 73, stk. 1 og 2, §§ 74 og 75, § 76, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, §§ 77-79, § 80, stk. 1, og §§ 81-87 dog ikke fraviges til skade for køberen.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 54, stk. 4, kan ikke fraviges til skade for en senere erhverver, som hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
§ 1. Lovens indhold bruges kun, hvis der ikke er andet aftalt eller andet er klassisk handlemåde, eksempelvis indenfor en specifik branche (den kan altså som udgangspunkt fraviges).

Stk. 2 Ovenstående paragraffer kan dog ikke fraviges ved skade for køber (de er altså ufravigelige, også kaldet præceptive).

Stk. 3 § 54, stk. 4 kan ikke fraviges til skade for en, som primært handler udenfor sit virskomhedsfaglige område.

 

Hvem og hvad gælder loven for?
§ 1 a. Loven gælder for alle køb, bortset fra køb af fast ejendom.

Stk. 2. §§ 72-87 gælder dog kun i forbrugerkøb.

Stk. 3. § 5, §§ 10-13, § 17, stk. 2, § 21, stk. 2, § 42, § 43, stk. 1 og 2, § 44, §§ 47-49 og 52-54 gælder ikke i forbrugerkøb.

Stk. 4. Loven gælder ikke for køb, der er omfattet af den internationale købelov.
§ 1 a. Kun fast ejendom er ikke dækket af denne lov.

Stk. 2. §§ 72-87 vedrører kun køb fra virksomhed til normal forbruger (B2C, forbrugerkøb).

Stk. 3. Ovenstående paragraffer gælder ikke for køb fra virksomhed til normal forbruger.

Stk. 4  Er der tale om internationale køb, vil den internationale købelov som udgangspunkt være gældende

Ved bestilling af et produkt, som skal fremstilles
§ 2. Bestilling af genstande, som først skal fremstilles, anses i denne lov for køb. Uden for forbrugerkøb gælder dette dog kun, såfremt den overvejende del af de for fremstillingen nødvendige materialer skal ydes af den, der har påtaget sig fremstillingen.

Stk. 2. Loven gælder ikke for opførelse af bygning eller andet anlæg på fast ejendom.

Stk. 3. Hvad der i denne lov er bestemt om køb, finder tilsvarende anvendelse på bytte.
§ 2. Bestilling af et produkt, som først skal produceres, anses også som køb. Sker dette køb ikke som køb fra virksomhed til forbruger (forbrugerkøb), så gælder det dog kun, hvis en betydelig del af de nødvendige materialer og selve produktionen kommer fra den samme.

Stk. 2 Loven dækker ikke når der skal bygges diverse bygninger eller lignende på fast ejendom.

Stk 3. Det samme gælder ved bytte

Genuskøb (modsætningsslutningsvis Species)
§ 3.
Ved køb af genstande, bestemt efter art, forstås i denne lov ikke alene køb af en vis mængde af en angiven art genstande, men også køb af en vis mængde af et angivet parti.
§ 3. Ved køb af mere generelle genstande (genus), så forståes i denne lov ikke kun en vis mængde af generelle genstande, men ligeledes køb af en vis mængde af et parti.

Hvad er handelskøb og hvem er handlende?
§ 4. Ved handelskøb forstås i denne lov køb, som indgås mellem handlende i eller for deres bedrift.

Stk. 2. Som handlende anses herved enhver, der gør sig til bedrift at afhænde dertil indkøbte varer, at drive vekselerer- eller bankforretning, forsikringsvirksomhed, kommissionshandel, forlagsvirksomhed, apotek, beværtning, håndværk eller fabrik, at overtage udførelse af bygnings- eller anlægsarbejder eller at befordre personer, gods eller meddelelser. Dog anses ikke som handlende den, som uden anden medhjælp end sin ægtefælle, sine børn under 15 år og sit hustyende driver beværtning, håndværk, befordringsvirksomhed eller sådan ringe handel, hvortil ikke kræves særlig adkomst, eller hvortil borgerskab udstedes uden betaling.
§ 4. Handelskøb dækker i denne lov over handel mellem virksomheder (B2B).

Stk. 2. Definitionen af hvem der anses som handlende er listet ovenstående, hvilket er stort set alle former for virksomheder med salg af service eller produkt. Man anses derimod ikke som handlende, ved former for hjælp mellem ægtefæller, børn under 15, ved diverse former håndværk eller lignende, som kræver lav eller ingen betaling.  

Hvad er forbrugerkøb?
§ 4 a. Ved forbrugerkøb forstås et køb, som en køber (forbruger) foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Sælgeren har bevisbyrden for, at købet ikke er et forbrugerkøb.

Stk. 2. Som forbrugerkøb anses under i øvrigt samme betingelser som nævnt i stk. 1 endvidere køb fra ikke-erhvervsdrivende, hvis aftalen om køb er indgået eller formidlet for sælgeren af en erhvervsdrivende.
§ 4 a. Forbrugerkøb er mellem en virksomhed, som handler inden for sit erhverv, og en forbruger som primært handler uden for sit erhverv. Skulle det bevises, at der ikke var tale om et forbrugerkøb, så har sælger til opgave at bevise dette.

Stk. 2 Det samme som i stk. 1 gælder ved køb fra ikke-erhvervsdrivende, hvis købet har fundet sted gennem sælger for erhvervsdrivende.

Om bestemmelse af købesummen / Bestemmelse af beløb i købeloven

Afsluttet køb uden aftalt beløb
§ 5. Er køb sluttet, men intet aftalt om købesummens størrelse, har køberen at betale, hvad sælgeren fordrer, for så vidt det ikke kan anses for ubilligt.
§ 5. Er et køb aflsutte, men er selve beløbet størrelse ikke aftalt, så skal køberen betale hvad sælger bestemmer prisen til, dog kun hvis denne pris ikke anses som for stor.


Faktura til køberen
§ 6. Er i handelskøb regning (faktura eller nota) tilstillet køberen, og gør han ikke, så snart ske kan, indsigelse mod den i regningen anførte pris, er han pligtig at betale denne, medmindre lavere pris oplyses at være aftalt, eller regningen er åbenbart urimelig.
§ 6. Er der i handelskøb en faktura til køberen, som denne ikke gør noget ved, så snart det er muligt, så skal beløbet betales, medmindre det oplyses, at en lavere pris var aftalt eller at beløbet er urimeligt

Vurdering af beløb ud fra mængde
§ 7. Skal købesummen beregnes efter tal, mål eller vægt, bliver mængden på det tidspunkt, da faren for salgsgenstandens hændelige undergang går over på køberen, at lægge til grund for beregningen.
§ 7. Skal beløbet beregnes udfra tal, vægt eller diverse mål, så bliver mængden bestemt i det øjeblik ansvaret for produktet er overgået til køberen.

Indpakningens vægt
§ 8. Skal købesummen beregnes efter varens vægt, antages indpakningens vægt (taravægten) at skulle fradrages.
§ 8. Skal beløbet udregnes ud fra varens vægt, så modregnes indpakningens vægt.

Om stedet, hvor salgsgenstanden skal leveres (leveringsstedet) / Leveringsstedet i købeloven


Hvor produktet skal leveres?
§ 9. Sælgeren har at levere salgsgenstanden på det sted, hvor han ved købets afslutning havde sin bolig. Drev han på dette tidspunkt forretning, og stod salget i forbindelse dermed, skal levering ske på forretningsstedet.

Stk. 2. Befandt genstanden sig ved købets afslutning på et andet sted end ovenfor nævnt, og var parterne eller burde de være vidende derom, anses dette som leveringssted.
§ 9. Sælgeren skal levere produktet der hvor han havde bolig, da købet fandt sted. Var dette gennem en forretning (og på tidspunkt for dette), så skal produktet leveres på adressen for forretningen.

Stk.2  Var produktet ved afslutning af købet et andet sted, og var parterne bekendt med dette (eller burde være), så anses det som leveringsstedet.

Hvornår er et produkt leveret?
§ 10. Skal genstanden af sælgeren forsendes fra et sted til et andet for der at overgives i køberens besiddelse, anses levering for sket, når genstanden er overgivet til en fragtfører, som har påtaget sig forsendelsen fra vedkommende sted, eller den, hvis afsendelsen sker med skib, er bragt inden for skibssiden.
§ 10. Skal produktet leveres anses levering for sket, når produktet er overgivet til den, som skal fragte produktet til køberen.

Pladskøb
§ 11. Skal sælgeren besørge genstanden sendt til noget inden pladsens grænser beliggende sted, anses levering ikke at være sket, forinden genstanden er kommet i køberens besiddelse.
§ 11. Skal sælgeren sørge for genstanden sendt til et sted inden for pladsens grænser, så er levering ikke sket, før genstande er kommet frem til køberen

Om tiden for aftalens opfyldelse

Hvis betaling eller levering ikke er afltalt
§ 12. Er tid for købesummens betaling eller salgsgenstandens levering ikke bestemt, og fremgår det ikke af omstændighederne, at opfyldelse skal ske snarest muligt, skal den ske ved påkrav.
§ 12. Er det ikke aftalt hvornår beløbet skal betales eller hvornår produktet skal leveres, og fremgår det heller ikke, at det skal ske så hurtigt som muligt, så skal det ske ved påkrav (fra henholdsvis sælger og købers side).

Levering inden for tidsrum
§ 13. Er et tidsrum fastsat for leveringen, har sælgeren ret til inden for dettes grænser at vælge tidspunktet for leveringen, medmindre det fremgår af omstændighederne, at spillerummet er fastsat i køberens interesse.
§ 13. Er der aftalt et tidsrum for levering, så vælger sælger frit tidspunkt for levering inden for tidsrummet, medmindre at det fremgår, at det er fastsat til købersfordel

Om retten til at kræve ydelse mod ydelse

Hvis der ikke er givet henstand fra hverken køber eller sælger
§ 14. Er der ikke givet henstand fra nogen af siderne, er sælgeren ikke pligtig at levere salgsgenstanden, medmindre købesummen samtidig betales, og køberen ikke pligtig at betale købesummen, medmindre salgsgenstanden samtidig stilles til hans rådighed.
§ 14. Er der ikke givet henstand fra nogen af siderne, så er sælgeren ikke tvunget til at levere produktet/genstanden, medmindre der samtidig betales ligeledes er køberen ikke tvunget til at betale, medmindre produktet/genstanden samtidig stilles til han rådighed

Hvis genstanden/produktet skal sendes fra leveringsstedet
§ 15. Skal genstanden forsendes fra leveringsstedet, kan sælgeren dog ikke i medfør af bestemmelsen i foregående paragraf undlade at afsende den, men kan hindre, at den overgives i køberens besiddelse, så længe købesummen ikke er betalt.
§ 15. Skal genstanden/produktet sendes fra leveringsstedet, så kan sælger ift hvad der står beskrevet i forrige paragraf ikke lade vær med at sende den, dog kan han sørge for, at den ikke bliver givet til køberen, så længe der ikke er betalt.


  • 16. Benyttes i handelskøb ved genstandens forsendelse fra leveringsstedet til

bestemmelsesstedet konnossement eller fragtbrev af sådan beskaffenhed, at sælgeren efter dets udlevering til køberen ikke kan råde over genstanden, skal købesummen betales mod udlevering af det pågældende dokument overensstemmende med reglerne i § 71.
§ 16. Benyttes i handelskøb når genstanden/produktet skal sendes fra leveringsstedet til

bestemmelsesstedet konnossement eller fragtbrev i et sådan omfang, at sælgeren efter at have givet det til køberen ikke kan råde over genstanden, skal betalingen for genstande betales mod udlevering af det pågældende dokument som det står beskrevet i § 71.

Om faren (risikoen) for salgsgenstanden / Ansvar for produktet

Hvem har ansvaret, hvis der sker noget med produktet
§ 17. Sælgeren bærer faren for salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse, indtil levering har fundet sted.

Stk. 2. Angår købet en bestemt genstand, som skal hentes af køberen, og er tiden inde, da den ifølge aftalen kan hentes, samt genstanden holdes rede, bærer dog køberen faren og må således betale købesummen, selv om genstanden hændelig er gået til grunde eller forringet.
§ 17. Sælger har ansvar for om der sker noget med produktet før levering har fundet sted.
Stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis køberen skal hente et bestemt produkt (specielt/species) og afhentningstidspunktet er overskredet. Er dette tilfældet er det køber der har ansvaret, hvis der er sket noget med produktet.

Om udbytte af salgsgenstanden / Udbytte af produktet

Hvem får udbyttet hvis produktet stiger i værdi?
§ 18. Udbytte, som vindes af salgsgenstanden inden leveringstiden, tilkommer sælgeren, medmindre det med grund kunne påregnes først at ville falde senere.

Stk. 2. Udbytte, som vindes efter leveringstiden, tilfalder køberen, medmindre det med grund kunne påregnes allerede at ville falde forinden.
§ 18. Har produktet en stigning i værdi eller lignende, så er denne værdi stigning sælgers, inden levering har fundet sted. Dette gælder dog ikke, hvis det var forventeligt at den først fandt sted senere hen.
Stk. 2. Det samme gælder modsat; forekommer stigningen efter levering, så er det til købers fordel, medmindre det var forventeligt at den fandt sted tidligere.

Ved køb af aktier
§ 19. Køb af aktie omfatter det udbytte, som ikke var forfalden på den tid, da købet sluttedes.

Stk. 2. Er eller bliver der til aktien knyttet ret til at tegne ny aktie, nyder køberen godt heraf.
§ 19. Er der tale om køb af aktie, så omfatter det, det udbytte, som ikke var kommet, da købet blev afsluttet.
Stk. 2. Er der eller bliver der til aktien knyttet en ret til at tegne en ny aktie, så er det til køberens fordel.

Ved køb af obligationer
§ 20. Køb af rentebærende skriftlig fordring omfatter de ved købet eller, hvis senere levering skal finde sted, de ved leveringstiden påløbne, men endnu ikke forfaldne renter. Fremgår det ikke af omstændighederne, at fordringen er solgt som usikker, bliver det til renterne svarende beløb at betale i tillæg til købesummen og samtidig med denne.
§ 20. Køb af obligationer omfatter ved købet, eller hvis senere levering skal finde sted, de renter som har fundet sted ved leveringstiden. Fremgår det ikke af omstændighederne, at fordringen er solgt som usikker, så bliver renterne svarede beløb at betale i tillæg til selve købesummen.

 

  • Dobbelttjek ved Karnov

 

Om forsinkelse fra sælgerens side


Hvad sker der, hvis produktet er forsinket og det er sælgers skyld?
§ 21. Leveres salgsgenstanden ikke i rette tid og skyldes dette ikke køberens forhold eller en hændelig begivenhed, for hvilken han bærer faren, har køberen valget mellem at forlange genstanden leveret og at hæve købet.

Stk. 2. Var forsinkelsen eller måtte den af sælgeren forudsættes at være af uvæsentlig betydning for køberen, kan denne dog ikke hæve købet, medmindre han har betinget sig opfyldelse nøjagtig til bestemt tid.

Stk. 3. I handelskøb anses enhver forsinkelse for væsentlig, medmindre det alene er en ringe del af det solgte, som er forsinket.
§ 21. Er produktet forsinket, og er dette på ingen måde købers skyld, så kan køberen både forlange produktet leveret, men han har også muligheden for at hæve købet (som havde det aldrig fundet sted).
Stk. 2. Var forsinkelsen uden betydning for køberen, eller kunne sælgeren regne med dette, så kan køberen ikke hæve købet, medmindre det var aftalt, at tiden for levering skulle overholdes nøjagtigt.
Stk. 3. I handelskøb (B2B) så er alle forsinkelser væsentlige, medmindre der blot er tale om en mindre og uvæsentlig del, som er forsinket.


Hvad sker der ved forsinkelse ved en løbende levering? (succesiv forsinkelse)
§ 22. Skal sælgeren levere efterhånden, og finder forsinkelse sted med en enkelt levering, kan køberen i medfør af foregående paragraf alene hæve købet, for så vidt angår denne levering. Dog kan han også hæve købet for senere leveringers vedkommende, såfremt gentagelse af forsinkelsen må ventes, eller endog hæve købet i dets helhed, såfremt dette er begrundet i sammenhængen mellem leveringerne.
§ 22. Skal sælgeren levere løbende (eksempelvis et abonnement), og er der forsinkelse ved en enkelt af leveringerne, så kan køberen, som beskrevet i forrige paragraf, kun hæve købet for denne ene levering. Dog kan købet af senere leveringer også hæves, hvis det også kan forventes at der forekommer fremtidige forsinkelser. Desuden kan hele købet hæves, hvis der er en relevant sammenhæng/afhængighed af de enkelte leverancer.

Sælger er ansvarlig for købers tab, species ikke leveret i rette tid (species)
§ 23. Angår købet en bestemt genstand, og bliver denne ikke leveret i rette tid, har sælgeren at svare skadeserstatning, medmindre det oplyses, at forsinkelsen ikke kan tilregnes ham.
§ 23. Er købet af en specielt genstand (species) som ikke bliver leveret i rette tid, så skal sælgeren dække skadeserstatning (tab). Dette gælder dog ikke, hvis det er aftalt, at forsinkelse ikke kan være sælgers skyld.

Forsinkelse af køb af genstande bestemt efter art, genus forsinkelse, objektivt ansvar
§ 24. Ved køb af genstande, bestemte efter art, er sælgeren, selv om forsinkelsen ikke kan tilregnes ham, pligtig til at svare skadeserstatning, medmindre han har forbeholdt sig fritagelse derfor, eller muligheden af at opfylde aftalen må anses for udelukket ved omstændigheder, der ikke er af sådan beskaffenhed, at sælgeren ved købets afslutning burde have taget dem i betragtning, såsom ved hændelig undergang af alle genstande af den art eller det parti, købet angår, ved krig, indførselsforbud eller lignende.
§ 24. Tales der om køb af generelle genstande, så skal sælger dække skadeserstatning, selvom forsinkelse ikke er hans skyld. Dette gælder dog ikke, hvis sælger har taget forbehold for fritagelse. Det gælder heller ikke, hvis muligheden for rettidig levering er udelukket grundet omstændighederne, som sælgeren ikke burde have taget i betragtning ved købets afslutning – eksempelvis ved ødelæggelse af leverancen grundet krig.

 

  • Objektivt ansvar

 

 

Erstatning ved hævet køb og forsvarlig dækningskøb
§ 25. Hæves et køb, og skal erstatning svares i henhold til § 23 eller § 24, bliver denne i mangel af bevis for, at anden skade er lidt, at fastsætte til det beløb, hvormed prisen for genstande af samme art og godhed som de solgte på leveringstiden overstiger købesummen. Foretager køberen dækningskøb på forsvarlig måde og inden for rimelig tid efter ophævelsen, lægges den ved købet opnåede pris til grund ved beregning af prisforskellen.
§ 25. Hæver man et køb, og skal erstatningen svare til §§ 23 og/eller 24, så bliver denne mangel beviset for, at en anden skade er lidt, at man kan fastsætte et beløb, hvor prisen for produktet/genstanden af samme stand, som blev solgt ved leveringen, overstiger prisen ved købet. Foretager køberen dækningskøb (altså et nyt køb hos en anden sælger) på en forsvarlig måde og inde for rimelig tid efter købet er hævet, så lægges den til grund i beregningen af prisforskel

 

  • Usikker her.

 


Hvornår skal køberen sige, at han vil fastholde købet, hvis levering ikke er sket.
§ 26. Er leveringstiden forløbet, og har levering ikke fundet sted, må køberen, om han vil fastholde købet, på forespørgsel fra sælgerens side uden ugrundet ophold give meddelelse derom. Undlader han dette, taber han sin ret til at kræve levering. Det samme gælder, selv om han ikke har modtaget nogen forespørgsel, dersom han ikke inden rimelig tid meddeler, at han vil fastholde købet.
Er leveringstiden gået, og er produktet/genstanden ikke kommet, så skal køberen, hvis han vil fastholde købet, om der er kommet forespørgsel fra sælgere eller ej, give meddelelse så hurtigt som muligt om, at han vil fastholde købet.

Hvis levering sker efter udløb af leveringstiden
§ 27. Har levering fundet sted efter leveringstidens udløb, må køberen, når det ved genstandens fremkomst eller underretning fra sælgeren viser sig, at leveringen er sket for sent, i handelskøb straks og ellers uden ugrundet ophold meddele sælgeren, at han vil påberåbe sig forsinkelsen. Undlader han dette, kan han ikke senere påberåbe sig forsinkelsen. Vil køberen benytte sin ret til at hæve købet, må han under denne rets fortabelse uden ugrundet ophold meddele sælgeren dette.
§ 27. Er leveringen sket efter udløb af leveringstiden, så skal køberen i handelskøb (B2B), så hurtigt som muligt meddele om forsinkelsen. Gøres dette ikke, så kan han ikke senere gøre brug af retten ved forsinkelse. Vil køberen altså benytte sin ret til at hæve købet, så skal der gives meddelelse om dette så hurtigt som muligt.
DOBBELT TJEK

Om forsinkelse fra køberens side

Hvis køber ikke betaler til tiden
§ 28. Betales købesummen ikke i rette tid, eller træffer køberen ikke i rette tid foranstaltning, hvorpå købesummens betaling beror, har sælgeren valget imellem at fastholde og at hæve købet. Er forsinkelsen af uvæsentlig betydning, kan købet dog ikke hæves. I handelskøb anses enhver forsinkelse for væsentlig.

Stk. 2. Er den solgte genstand allerede overgivet til køberen, kan sælgeren ikke hæve købet, medmindre han enten må anses at have taget forbehold i så henseende, eller genstanden afvises af køberen.
§ 28. Betaler køberen ikke i rette tid, eller foretager sig hvad der er nødvendigt for at betaling finder sted, så kan sælgeren både hæve og fastholde købet. Dog kan sælger ikke hæve, hvis forsinkelsen er uvæsentlig. I handelskøb (B2B) så er enhver forsinkelse væsentlig.
Stk. 2. Er produktet allerede givet til køberen, så kan sælger ikke hæve købet. Dette gælder dog ikke, hvis sælger har taget forbehold for dette, eller hvis køber ikke vil tage imod produktet.


Ved forsinkelse af betaling for løbende leveringer (Succesiv levering)
§ 29. Skal sælgeren levere efterhånden, og skal betaling erlægges særskilt for hver levering, er sælgeren, når der med hensyn til betalingen for en enkelt levering indtræder sådan forsinkelse, som efter § 28, stk. 1, anses for væsentlig, berettiget til at hæve købet for de følgende leveringers vedkommende, medmindre der ikke er nogen grund til at befrygte gentagelse af forsinkelsen. Dette gælder, selv om sælgeren efter § 28, stk. 2, er afskåret fra at hæve købet med hensyn til den levering, for hvis vedkommende købesummens betaling er blevet forsinket.
§ 29. Skal sælger levere løbende (eks. abonnement) og skal betaling ligeledes finde sted løbende for de enkelte leverancer, og er der forsinkelse ved en af betalingerne, så kan sælger hæve købet for de efterfølgende leverancer, hvis der er tale om en væsentlig forsinkelse (som omtalt i § 28 stk. 1 – hvor enhver forsinkelse er væsentlig ved handelskøb). Dette gælder dog ikke, hvis der ikke er nogen grund til at frygte gentagne forsinkelser. Dette gælder også selvom sælgeren, som beskrevet i § 28, stk. 2, ikke har mulighed for at hæve købet vedrørende den levering, som ikke er blevet betalt rettidigt.

 

  • DOBBELT TJEK

 

Krav på skadeserstatning når sælger hæver grundet manglende betaling
§ 30. Hæver sælgeren i medfør af de to foregående paragraffer købet, har han krav på skadeserstatning efter de regler, som er givne i § 24. Erstatningen bliver i mangel af bevis for, at anden skade er lidt, at fastsætte til det beløb, hvormed købesummen overstiger prisen for genstande af samme art og godhed som de solgte på den tid, da forsinkelsen indtrådte.

Stk. 2. Foretages salg af genstanden på forsvarlig måde og inden for en rimelig tid efter ophævelsen, lægges den ved salget opnåede pris til grund ved beregning af prisforskellen.
§ 30. Vælger sælgeren at hæve købet ud fra det som står beskrevet i de ovenstående to paragraffer, så har han krav på skadeserstatning efter reglerne i § 24. Ved mangel af bevis, så bliver beløbet vurderet ud fra lignende genstande af samme stand.
Stk. 2. Sælges genstanden forsvarligt inden for rimelig tid efter købet er blevet ophævet, så beregnes prisforskellen og lægges til grund.

 

 

Købesum ikke betalt og vil købet fastholdes
§ 31. Er købesummen ikke betalt, uagtet betalingstiden er forløbet, eller har køberen undladt at træffe sådan foranstaltning, som i § 28 er nævnt, og er salgsgenstanden ikke overgivet til køberen, har sælgeren, når han vil fastholde købet, på forespørgsel fra køberens side uden ugrundet ophold at give meddelelse derom. Undlader han dette, taber han sin ret til at fastholde købet. Det samme gælder, selv om han ikke har modtaget nogen forespørgsel, dersom han ikke inden rimelig tid meddeler, at han vil fastholde købet.
§ 31. Er beløbet for købet ikke betalt, uanset om betalingstiden er overskredet, eller hvis køberen ikke har gjort det, som står beskrevet i § 28, og er produktet/genstanden ikke overgivet til køberen, så skal sælgeren, hvis han vil fastholde købet, på forespørgsel fra køberen give meddelelse om dette så hurtigt som muligt. Gør han ikke det, så mister han sin ret til at fastholde købet. Det samme gælder, selvom han ikke har modtaget en forespørgsel fra køberen.

Hvis sælger vil hæve grundet forsinkelse
§ 32. Betales købesummen for sent, eller træffer køberen for sent sådan foranstaltning, som i § 28 er nævnt, må sælgeren, hvis han på grund af forsinkelsen vil hæve købet, give køberen meddelelse derom, i handelskøb straks og ellers uden ugrundet ophold. Undlader han dette, taber han sin ret til at hæve købet.
§ 32. Betales beløbet for købet for sent, eller foretager køberen en foranstaltning som nævnt i § 28 for sent, så skal sælgeren, hvis han vil hæve købet grundet forsinkelsen, give meddelelse til køberen om dette – dette skal gøres straks i handelskøb og så hurtigt som muligt ved forbrugerkøb. Gøres dette ikke, så mister sælgeren sin ret til at hæve købet.

Hvis køber undlader at afhente eller modtage genstande (omsorgspligt)
§ 33. Undlader køberen at afhente eller modtage salgsgenstanden i rette tid, eller har hans forhold i øvrigt bevirket, at den ikke i rette tid er blevet overgivet i hans besiddelse, har sælgeren for køberens regning at drage omsorg for genstanden, indtil forsinkelsen ophører, eller sælgeren benytter den ret til at hæve købet, som efter § 28 måtte tilkomme ham. Er genstanden forsendt og kommet til bestemmelsesstedet, gælder dette dog kun, når der her findes nogen, som på sælgerens vegne kan tage den i besiddelse, og sådant kan ske uden væsentlig omkostning eller ulempe.
§ 33. Henter køberen ikke produktet eller undlader han at modtage produktet inden for leveringstiden, eller er det på nogen måde købers skyld, at produktet ikke er blevet overgivet til ham i rette tid, så kan sælgeren sørge for produktet for købers regning indtil denne forsinkelse er stoppet. Sælger kan også vælge at hæve købet, som beskrevet i § 28. Er genstanden allerede sendt og kommet frem, gælder dette kun, hvis der er nogen som kan passe på genstanden/produktet for sælgeren uden at det medfølger en stor omkostning og ulempe.


Hvis det ikke muligt for sælger at varetage genstanden uden stor omkostning (frigørelse af omsorgspligt)
§ 34. Kan sælgeren ikke uden væsentlig omkostning eller ulempe vedblive med at sørge for genstanden, eller råder køberen ikke over den inden rimelig tid, efter at han dertil er blevet opfordret, har sælgeren ret til at sælge den for køberens regning. Forinden salg finder sted, har sælgeren så vidt muligt at give køberen betimeligt varsel. Foretages salg af genstanden ved en forsvarligt bekendtgjort og afholdt auktion eller på anden forsvarlig måde, kan køberen ikke gøre indsigelse mod den opnåede pris. Kan salg ikke finde sted, eller er det åbenbart, at de med et salg forbundne omkostninger ikke ville kunne dækkes af salgssummen, er sælgeren berettiget til at skaffe genstanden bort.
§ 34. Er det ikke muligt for sælger at varetage genstanden uden stor omkostning/ulempe, eller har køber ikke genstanden inden for rimelig tid, efter at sælgeren har opfordret ham til det, så har sælger ret til, at sælge den for købers regning. Inden salget finder sted, så skal sælgeren give køberen passende varsel, hvis det er muligt. Foregår salget på en forsvarlig måde, så har køber ikke noget at skulle have sagt ift prisen. Er det ikke muligt at sælge produktet, eller er det tydeligt, at et salg ikke ville kunne dække salgssummen, så har sælgeren ret til at skille sig af med genstanden.


Produkt som hurtigt fordærves eller koster meget at vedligeholde (særlige salgsgenstande)
§ 35. Er genstanden udsat for hurtig fordærvelse, eller vil dens bevaring medføre uforholdsmæssig store omkostninger, er sælgeren med den begrænsning, som følger af slutningsbestemmelsen i foregående paragraf, pligtig at sælge den. Kan salg på nogen af de i samme paragraf omhandlede måder ikke uden skade oppebies, skal genstanden sælges, som bedst ske kan.
§ 35. Drejer det sig om en produkt som hurtigt fordærves (eksempelvis mad), eller vil selve vedligeholdelse af produktet medføre for store omkostninger, så skal sælgeren sælge den, hvis han kan (som det står beskrevet i slutningen af forrige paragraf). Kan salg ikke vente uden skade, så skal produktet sælges på bedst mulige måde.

 

  • DOBBELT TJEK

 


Hvis købers forsinkelse har medført omkostninger for sælgeren
§ 36. Har forsinkelse fra køberens side påført sælgeren udgifter til genstandens bevaring eller anden forøget omkostning, kan sælgeren fordre erstatning og til sikkerhed for denne holde genstanden tilbage.
§ 36. Har sælgeren, grundet købers forsinkelse, udgifter til bevaring af produktet eller har købers forsinkelse forårsaget anden økonomisk udgift, så kan sælger kræve erstatning og for at sikre betaling tilbageholde produktet.


Hvis køberen er skyld i, at levering ikke finder sted rettidigt
§ 37. Bærer sælgeren faren for salgsgenstanden, men køberens forhold har bevirket, at den ikke bliver leveret i rette tid, overføres faren på køberen, ved køb af genstande, bestemte efter art, dog ikke forinden bestemte genstande er udskilte for ham.
§ 37. Er det sælgeren, som har ansvaret for produktet/genstanden, men det er køberens skyld, at levering ikke finder sted rettidigt, så får køberen ansvaret ved køb af mere generelle genstande (genus), dog ikke før mere specielle genstande (species) er udskilte for ham.

  • 38. (Ophævet)

Om køberens manglende betalingsevne

Hvis køberen ikke kan betale (manglende betalingsevne)
§ 39. Kommer køberen efter købets afslutning under konkurs eller rekonstruktionsbehandling, har sælgeren, skønt der er givet henstand med betalingen, ret til at holde salgsgenstanden tilbage eller, hvis den er forsendt fra leveringsstedet, at hindre dens overgivelse til boet, indtil betryggende sikkerhed stilles for købesummens betaling til forfaldstid. Er tiden for leveringen kommet, og boet ikke på sælgerens opfordring stiller sådan sikkerhed, kan han hæve købet.

Stk. 2. Disse bestemmelser kommer også til anvendelse, hvis efter købets afslutning køberen ved eksekution er fundet at mangle midler til at betale sin gæld, eller han, om han er handlende, har standset sine betalinger, eller hans formueforhold i øvrigt viser sig at være sådanne, at han må antages at ville være ude af stand til at betale købesummen, når den forfalder.
§ 39. Går køberen konkurs (eller lignende) efter købet er afsluttet, så kan sælgeren, selvom betalingsfristen er udsat, tilbageholde produktet/genstanden og hvis den er sendt fra leveringsstedet, så kan sælgeren stoppe overgivelse til boet (boet) indtil der er en sikkerhed, for at betalingen kommer til tiden. Er leveringstiden kommet, og boet (køberen) ikke kan stille sådan en sikkerhed (ud fra sælgerens ønske), så kan sælgeren hæve købet.
Stk. 2 Dette gælder også, hvis det efter købet afslutning er kommet frem at køber ikke kan betale sin gæld, eller hvis han er handlende har stoppet sine betalinger, er det af andre formueforhold viser sig, at han ikke kan være i stand til at betale købesummen, når den forfalder.

 

Sælgers ret ved købers konkursbehandling
§ 40. Er køberens bo taget under konkursbehandling, kan sælgeren, selv om tiden for leveringen ikke er kommet, forlange, at boet uden ugrundet ophold tager stilling til, om det vil indtræde i købet. Indtræder boet ikke, kan sælgeren hæve købet.
§ 40. Er køber kommet under konkurs, så kan sælgeren, selvom leveringstiden ikke er kommet endnu, forlangt af boet (køberen) så hurtigt som muligt tager stilling til, om denne vil indtræde købet. Gør køber ikke dette, så kan sælgeren hæve købet.

Hvis der ikke er betalt efter konkurs men produkt/genstand er leveret
§ 41. Er salgsgenstanden efter konkursens begyndelse overgivet til konkursboet, og er købesummen ikke betalt, kan sælgeren kræve genstanden tilbage, medmindre boet erklærer at ville indtræde i købet og betaler købesummen eller på opfordring stiller sikkerhed for dens betaling til forfaldstid. Har boet afhændet genstanden eller i øvrigt for egen regning rådet således over den, at den ikke kan tilbageleveres i væsentlig uforandret stand, har sælgeren ret til at anse boet som indtrådt i købet.
§ 41. Er genstanden/produktet efter en konkurs begyndelse givet til konkursboet, og er der ikke betalt, så kan sælgeren kræve at få genstanden tilbage, medmindre boet siger, at de vil indtræde i købet og betaler eller stiller en sikkerhed for betalingen vil komme rettidigt. Har boet solgt genstanden eller gjort så den ikke kan leveres tilbage i samme stand, så må sælgeren gerne se dem som indtrådt i købet.

Om mangler ved salgsgenstanden

Mangel ved mere specielle vare (species), hvornår kan der hæves?
§ 42. Angår købet en bestemt genstand, og lider denne af en mangel, kan køberen hæve købet eller kræve et forholdsmæssigt afslag i købesummen. Må manglen anses som uvæsentlig, er køberen dog ikke berettiget til at hæve købet, medmindre sælgeren har handlet svigagtigt.

Stk. 2. Savnede genstanden ved købets afslutning egenskaber, som må anses tilsikrede, eller er manglen efter købets indgåelse forårsaget ved sælgerens forsømmelse, eller har sælgeren handlet svigagtigt, kan køberen kræve skadeserstatning.
§ 42. Er der tale om et køb af en mere speciel genstand (species), og har denne vare en mangel, så kan køber hæve købet eller kræve et prisnedslag. Dette gælder dog ikke, hvis manglen er ikke er væsentlig, medmindre sælgeren har handlet svigagtigt (eksempelvis løget om produktet).

Stk. 2 Hvis produktet/genstanden ikke er fuldstændigt (savnede egenskaber) ved købets afslutning, eller hvis manglen er kommet efter aftale om køb grundet noget sælger har gjort, eller hvis sælgeren har handlet svigagtigt, så kan køberen kræve skadeserstatning.

 

Mangel ved mere generelle vare (genus), hvornår kan købet hæves?
§ 43. Ved køb af genstande, bestemte efter art, kan køberen, såfremt den leverede genstand lider af en mangel, hæve købet eller kræve omlevering eller fordre et forholdsmæssigt afslag i købesummen.

Stk. 2. Må manglen anses som uvæsentlig, kan købet dog ikke hæves eller omlevering fordres, medmindre sælgeren har handlet svigagtigt eller har kendt manglen på et sådant tidspunkt, at han uden urimelig opofrelse havde kunnet skaffe mangelfri genstand.

Stk. 3. Sælgeren er, selv om han er uden skyld, pligtig at betale skadeserstatning dog således, at bestemmelserne i § 24 finder tilsvarende anvendelse.
§ 43. Ved køb af lidt mere generelle produkter/genstande (genus), så kan køberen, hvis produktet har en mangel, hæve købet, gøre krav på en omlevering eller en prisnedslag.
Stk. 2. Der kan dog ikke gøres krav om hævelse af køb eller prisnedslag, hvis manglen ikke er væsentligt, medmindre sælgeren har handlet svigagtigt (eks. Løget om produktet) eller haft kendskab til manglen, hvor han kunne have skaffet en mangelfri genstand uden at ofre noget urimeligt for det.
Stk . 3. Sælgeren skal betale skadeserstatning, selv om han er uden skyld – dog som reglerne i § 24 definerer det.

 

  • Umiddelbart objektiv ansvar (usikker)

 


Hvornår afgøres det om et produkt har en mangel (risikoens overgang?)
§ 44. Ved afgørelsen af, om salgsgenstanden lider af en mangel, bliver, for så vidt manglen ikke er hidført ved sælgerens forsømmelse, det tidspunkt at tage i betragtning, da faren gik over på køberen
§ 44. Når det skal vurderes om produktet har en mangel, så vurderes det ud fra det øjeblik produktet og ansvaret overgår til køberen, hvis altså ikke manglen skyldes sælgeren.


Beregning af skadeserstatning når køb hæves
§ 45. Bestemmelserne i § 25 om skadeserstatningens beregning kommer også til anvendelse, når købet hæves på grund af mangel ved genstanden.
§ 45. Det der står i § 25 om beregning af skadeserstatning bruges også, når købet hæves på grund af mangel ved produktet/genstanden.

Mangel ved løbende leveringer (eks. abonnement) (succesiv levering)
§ 46. Skal sælgeren levere efterhånden, og er en enkelt levering mangelfuld, kan køberen i medfør af §§ 42 og 43 alene hæve købet, for så vidt angår denne levering. Dog kan han også hæve købet for senere leveringers vedkommende, såfremt det må ventes, at også disse vil blive mangelfulde, eller endog hæve købet i dets helhed, såfremt dette er begrundet i sammenhængen mellem leveringerne.
§ 46. Skal sælgeren levere løbende (eks. abonnement), og er der en mangel ved en af leverancerne, så kan køberen kun hæve købet ud fra det som står i §§ 42 og 43, for den levering. Dog kan købet af senere leverancer også hæves, hvis man kan forvente at de kommende leverancer også vil være mangelfulde. Hele købet kan hæves, hvis der er en begrundet sammenhæng mellem de enkelte leverancer.


Mangel hvis køberen har undersøgt produktet
§ 47. Har køberen før købets afslutning undersøgt salgsgenstanden eller uden skellig grund undladt at efterkomme sælgerens opfordring til at undersøge den, eller er der før købets afslutning givet ham lejlighed til at undersøge en prøve af salgsgenstanden, kan han ikke påberåbe sig mangler, der ved sådan undersøgelse burde være opdaget af ham, medmindre sælgeren har handlet svigagtigt.
§ 47. Har køberen før købet er blevet afsluttet undersøgt produktet/genstanden, eller ikke undersøgt produktet, selvom sælgeren opfordrede til det, eller er der før købets afslutning givet køber mulighed for at undersøge produktet/genstanden, så kan ikke ikke sige, at der er mangel ved produktet, som burde have været blevet opdaget ved en undersøgelse. Dette gælder dog ikke, hvis sælgeren har handlet svigagtigt.

Mangel ved produkt ved auktion
§ 48. Sker salg ved auktion, kan køberen ikke påberåbe sig, at genstanden lider af nogen mangel, medmindre genstanden ikke svarer til den betegnelse, under hvilken den er solgt, eller sælgeren har handlet svigagtigt. Hvad her er foreskrevet, gælder dog ikke, når en handlende sælger sine varer ved auktion.
§ 48. Sker salget ved en auktion, så kan køberen ikke sige at produktet/genstanden lider af en mangel, medmindre produktet/genstanden ikke svarer til den beskrivelse den blev solgt ud fra eller hvis sælgeren har handlet svigagtigt. Dette gælder dog ikke, når det er en handlende (virksomhed), som sælger sine varer ved aution.


Hvis sælgeren tilbyder at fjerne eller formindske manglen eller omlevere
§ 49. Tilbyder sælgeren at afhjælpe en mangel eller at foretage omlevering, må køberen dermed lade sig nøje, hvis det kan ske inden udløbet af den tid, da han er pligtig at afvente levering (jf. § 21), og det åbenbart ikke kan medføre omkostning eller ulempe for ham.

Stk. 2. Køberens ret til erstatning berøres ikke af denne bestemmelse.
§ 49. Tilbyder sælgeren at fjerne eller formindske manglen eller en omlevering, så køberen nøjes med dette, hvis det kan ske inden for den tid, som køber skal afvente levering, som det står beskrevet i § 21, og det tydeligt ikke vil medføre hverken omkostning eller ulempe for køberen.
Stk. 2 Denne bestemmelse vedører ikke køberens ret til erstatning


Hvis den leverede mængde ikke lever op til det aftalte
§ 50. Hvad i denne lov er bestemt om mangler ved salgsgenstanden finder tilsvarende anvendelse, hvor den leverede mængde er for ringe, såfremt køberen må gå ud fra, at det, som er leveret, er ment at skulle tjene som fuldstændig opfyldelse af aftalen. Køberen kan i dette tilfælde ikke i medfør af § 43 fordre omlevering, men kan i stedet herfor kræve efterleveret, hvad der mangler, hvad enten dette udgør en større eller mindre del af det, som skulle leveres.
§ 50. Der gælder det samme, som der står i denne lov om mangler ved produktet/genstanden, hvis den leverede mængde ikke lever op til det aftalte, hvis køberen kan gå ud fra, at det som er blevet leveret, er ment til at skulle opfylde aftalen. Køberen kan her ikke kræve omlevering, som det står beskrevet i § 43, men kan kræve levering af det der mangler, uanset om dette er en større eller mindre del af det, som skulle leveres.


Undersøgelse af produktet i handelskøb (B2B)
§ 51. I handelskøb har køberen, når salgsgenstanden er leveret, eller en aftalt udfaldsprøve er kommet ham i hænde, at foretage sådan undersøgelse, som ordentlig forretningsbrug kræver. Skal genstanden forsendes fra et sted til et andet, er køberen dog ikke pligtig at undersøge den, førend den på bestemmelsesstedet er stillet således til hans rådighed, at han ifølge § 56 ville være pligtig at drage omsorg for den.
§ 51. Når der er tale om handelskøb (B2B), så skal køberen, når produktet/genstanden eller en aftalt prøve er kommet frem til ham, undersøge produktet som det kræves af ordentligt forretnings bud (vurderes eksempelvis ud fra branche). Hvis produktet/genstanden skal sendes fra et sted til et andet, så er køberen ikke tvunget til at undersøge den før den er i hans rådighed, før han har ansvaret for den, som beskrevet i § 56.

 

  • Dobbelt tjek.

 

Hvornår skal køber informere om mangel ved et produkt
§ 52. Viser det sig, at den solgte genstand lider af en mangel, har køberen, såfremt han vil påberåbe sig manglen, at give sælgeren meddelelse derom i handelskøb straks og ellers uden ugrundet ophold. Afgiver han ikke sådan meddelelse, uagtet han har opdaget eller burde have opdaget manglen, kan han ikke senere gøre den gældende.

Stk. 2. Vil køberen hæve købet, eller vil han kræve efterlevering eller omlevering, skal han uden ugrundet ophold give sælgeren meddelelse derom, og har ellers tabt sin ret til at afvise genstanden eller kræve efterlevering.
§ 52. Har produktet en mangel og vil køberen påberåbe den, så skal han informere sælgeren om dette, i handelskøb strak og ellers så hurtigt som muligt. Informerer køberen ikke om dette, uanset om han havde opdaget eller burde have opdaget manglen, så kan ikke senere gøre sin ret ift manglen gældende.
Stk. 2. Vil køberen hæve købet, kræve efterlevering eller omlevering, så skal han så hurtigt som muligt informere om dette, ellers taber han sin ret til at afvise produktet/genstanden eller kræve efterfølgende levering.

Hvis sælger har handlet svigagtigt eller groft uagtsomt, så gælder forrige paragraf ikke.
§ 53. De i foregående paragraf givne bestemmelser om tab af køberens ret til at påberåbe sig mangler kommer ikke til anvendelse, når sælgeren har handlet svigagtigt, eller når han har gjort sig skyldig i grov uagtsomhed, og denne medfører betydelig skade for køberen.
§ 53. Det der står beskrevet i forrige paragraf gælder ikke, når sælgeren har handlet svigagtigt, eller når han er skyldig i noget groft uagtsomt og dette har medført skade for køberen.  


Hvor længe kan køberen påberåbe sig en mangel. Frist ved handelskøb
§ 54. Har køberen ikke inden to år efter genstandens overgivelse til ham meddelt sælgeren, at han vil påberåbe sig en mangel, kan han ikke senere gøre den gældende, medmindre sælgeren har påtaget sig at indestå for genstanden i længere tid eller har handlet svigagtigt.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis salgsgenstanden i henhold til et påbud fra en offentlig myndighed skal tilbagekaldes eller destrueres, fordi den udgør en fare.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder heller ikke anvendelse ved køb af byggematerialer.

Stk. 4. En aftale om en kortere frist for at påberåbe sig en mangel end efter stk. 1 eller en aftale om en frist for at påberåbe sig en mangel ved køb omfattet af stk. 2 eller 3 kan ikke gøres gældende over for en senere erhverver, som hovedsagelig handler uden for sit erhverv, i det omfang denne i øvrigt vil kunne kræve erstatning for mangler ved salgsgenstanden.
§ 54. Hvis køberen ikke har informeret sælgeren om, at han vil påberåbe sig manglen inden for to år, så kan ikke påberåbe sig manglen senere hen, medmindre det er aftalt, at sælgeren skal stå inde for en mangel i længere tid eller hvis sælgeren har handlet svigagtigt.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke, hvis en offentlig myndighed kræver at produktet/genstanden skal tilbagekaldes eller destrueres, fordi den er til fare.
Stk. 3. Reglen i stk. 1 gælder heller ikke ved køb af byggematerialer.
Stk . 4. En aftale om, at der er kortere frist for at påberåbe sig manglen, end den der står beskrevet i stk. 1 (2 år), eller en aftale om en frist, hvor der kan påbråbes manglen ved det som er beskrevet i stk. 2 og 3 gælder ikke for en senere køber, som primært handler uden for sit område, i det omfang han ville kunne kræve erstatning for mangler ved produktet/genstanden.

Bestemmelser vedrørende afvisning af leverede genstande og ophævelse af køb


Hvis køberen vil afvise produktet.
§ 55. Er køberen kommet i besiddelse af genstanden, og vil han afvise den, er han pligtig at drage omsorg for den, og kan af sælgeren fordre erstatning for de ham derved påførte omkostninger. De i §§ 34 og 35 givne regler finder tilsvarende anvendelse.
§ 55. Er produktet/genstanden kommet i køberens besiddelse, og vil køberen afvise produktet, så skal han sørge for genstanden og kan kræve erstatning fra sælgeren for de omkostninger det har medført. De som står i §§ 34 og 35 gælder også.


Hvem skal tage sig af genstanden, hvis køber vil afvise?
§ 56. Er i tilfælde af genstandens forsendelse køberen sat i stand til på bestemmelsesstedet at komme i besiddelse af genstanden, og vil han afvise den, er han pligtig at tage den i sin besiddelse for sælgerens regning.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis sælgeren selv er tilstede på bestemmelsesstedet, eller hvis ihændehaver af konnossement eller anden person, som på sælgerens vegne kan tage sig af genstanden, er tilstede der, eller hvis køberen ikke kan få genstanden i sin besiddelse uden at betale købesummen eller at pådrage sig anden væsentlig omkostning eller ulempe.

Stk. 3. Når køberen har taget genstanden i sin besiddelse, kommer reglerne i foregående paragraf til anvendelse.
§ 56. Når produktet/genstanden skal forsendes og er kommet frem til bestemmelsesstedet, så køberen kan komme i besiddelse af den, og ønsker køberen at afvise produktet/genstanden, så skal tage den i sin besiddelse for sælgers regning.
Stk. 2. Dette gælder dog ikke, hvis sælgeren selv er tilstede på bestemmelsesstedet, eller, hvis en transportør eller anden person på vegne af sælgeren kan hente og tage sig af produktet, hos den som har produktet/genstanden. Det gælder heller ikke, hvis køberen ikke kan få genstanden i sin besiddelse uden for store omkostninger eller ulempe.
Stk. 3. Når køberen har taget produktet/genstanden i sin besiddelse, så gælder reglerne i foregående paragraf.

Sum og genstand går tilbage
§ 57. Hæves købet, er sælgeren ikke berettiget til at få genstanden tilbage, medmindre han tilbagegiver, hvad han har modtaget i betaling, og køberen ikke berettiget til at få købesummen tilbage, medmindre han tilbageleverer det modtagne i væsentlig samme stand og mængde, hvori det var ved leveringen.

Stk. 2. Køberen har, når han hæver købet eller kræver omlevering, ret til at holde genstanden tilbage, indtil sælgeren svarer skyldig erstatning eller stiller betryggende sikkerhed for denne.
§ 57. Hvis købet hæves, så er sælgeren ikke berettiget til at få produktet/genstanden tilbage, medmindre han tilbage giver betalingen han har fået for produktet/genstanden. Ligeledes er køberen ikke berettiget til at få købesummen tilbage, medmindre han leverer produktet/genstanden tilbage i samme stand og mængde, som ved leveringen.

Køber kan stadig hæve, selvom genstand gået til grunde
§ 58. Selv om genstanden er gået til grunde eller forandret, kan køberen, uanset bestemmelserne i foregående paragraf, hæve købet, såfremt undergangen eller forandringen skyldes en hændelig begivenhed eller genstandens egen beskaffenhed eller foranstaltninger, som udkrævedes til dens undersøgelse, eller som er trufne inden den mangel, der medfører ophævelse af købet, er opdaget eller burde være opdaget.
§ 58. Selvom produktet/genstanden er ødelagt, gået til grunde, forandret, så kan køberen (uanset hvad der står i forrige paragraf) hæve købet, hvis denne undergang eller forandring skyldes en hændelig begivenhed eller selve genstandens egen stand…. Usikker her

Om vanhjemmel

Hvis genstanden/produktet tilhører en anden end sælgeren
§ 59. Oplyses det, at salgsgenstanden ved købets afslutning tilhørte en anden end sælgeren, kan køberen, selv om sælgeren var i en undskyldelig vildfarelse om sin adkomst, kræve skadeserstatning hos denne. Dette gælder dog ikke, hvis køberen ved købets afslutning ikke var i god tro.
§ 59. Informeres der om, at produktet/genstanden tilhørte en anden end sælgeren da købet blev afsluttet, så kan køberen, selv om sælgeren i en undskyldelig misforståelse om sin rettighed til genstande, kræve skadeserstatning hos sælgeren. Dette gælder dog ikke, hvis køberen ikke var i god tro (handlet uærligt) ved købets afslutning.

Om køb på prøve


  • 60. Er en genstand købt på prøve eller på besigtigelse, og er den leveret, bliver køberen bundet ved købet, såfremt han ikke inden aftalt tid eller, om ingen tid er aftalt, inden passende frist har meddelt sælgeren, at han ikke vil beholde genstanden.

Stk. 2. Sålænge køberen har genstanden til prøve eller besigtigelse, bærer han faren for den.
§60. Er en genstand købt på prøve eller grundig undersøgelse, og er den leveret, så bliver køberen bundet, hvis han ikke meddeler at han ikke vil beholde genstande inden den aftalte tid er udløbet – er der ikke aftalt tid skal det være inden passende tid.
Stk. 2. Så længe køberen har genstande til prøve eller undersøgelse, så har han ansvaret for den.

Om meddelelser efter denne lov

Hvis en meddelelse ikke kommer frem, som er blevet sendt forsvarligt
§ 61. Er sådan meddelelse fra køberen, som omhandles i §§ 6, 26, 27, 52 og 54, indleveret til befordring med telegraf eller post, eller, hvor andet forsvarligt befordringsmiddel benyttes, afgivet til befordring dermed, medfører det ikke tab af ret for afsenderen, at meddelelsen forsinkes eller ikke kommer frem.

Stk. 2. Det samme gælder om de meddelelser fra sælgeren, som omhandles i §§ 31 og 32.
§ 61. Er en meddelelse fra køberen, som dem beskrevet i §§ 6, 26, 27, 52 og 64 indleveret til at skulle afsendes med telegraf eller post, eller en anden forsvarlig måde af sende meddelelse på, så medfører det ikke et tab for den som har sendt meddelelsen, at den forsinkes eller ikke kommer frem.
Stk. 2. Det samme gælder de meddelelser der er omtalt i §§ 31 og 32, som kommer fra sælgeren.

Om betydningen af visse salgsklausuler

Hvis vare er solgt Frit ombord
§ 62. Er en vare solgt »frit ombord« (fob) på et angivet sted, har køberen at befragte skib eller betinge skibsrum til varens befordring fra dette sted.

Stk. 2. Sælgeren har at besørge og bekoste varens forsendelse til afskibningsstedet og at træffe de foranstaltninger med hensyn til dens indladning, som ifølge der gældende lov eller sædvane påhviler en aflader.

Stk. 3. Når varen er kommet inden for skibssiden, ophører sælgeren at bære faren for den.

Stk. 4. Om varen lider af mangler, bedømmes efter dens tilstand på samme tidspunkt, ligesom også dens mængde på dette tidspunkt bliver at lægge til grund, såfremt købesummen skal beregnes efter mål, vægt eller tal.

Stk. 5. Den omstændighed, at køberen har befragtet skib eller betinget skibsrum, medfører ikke pligt for køberen til at undersøge varen før dens fremkomst til bestemmelsesstedet og afskærer ikke heller sælgeren fra at udøve de i §§ 15, 28 og 39 omhandlede rettigheder.

Stk. 6. Køberen er, selv om der ikke er truffet særlig aftale derom, pligtig at betale mod konnossement overensstemmende med, hvad der er bestemt i § 71.
§ 62. Er en vare solgt “frit ombord” (fob) på et angivet sted, så skal køberen leje en del af skibet eller sørge for skibsrum til varens fragt fra dette sted.
Stk. 2. Sælgeren skal varetage og betale for varens forsendelse til skibs stedet og skal sørge for, at genstanden kan komme ind, hvis der ifølge lov eller kutyme skal være en aflader.
Stk. 3. Når varen er kommen inden for skibssiden, så har han ikke længere ansvaret for den.
Stk. 4. På samme tidspunkt vurderes eventuelle mangler ud fra, ligeledes vurderes mængde, hvis beløbet for købet skal vurderes efter dette.  
Stk. 5. Fordi køberen skal sørget for skib eller plads på skibet, så har ikke pligt til at undersøge genstande før den er kommet frem til det planlagte sted, ligeledes afskærer det heller ikke sælgeren fra at gøre brug af bestemmelserne i §§ 15, 29 og 39.
Stk. 6. Køberen skal, selv om der ikke er lavet nogen særlig aftale om dette, betale mod konnossement som det står beskrevet i § 71.

Hvis vare er solgt fragtfrit
§ 63. Er en vare solgt »fragtfrit« (cost and freight, c & f, c f), har sælgeren at besørge og bekoste dens forsendelse til bestemmelsesstedet.

Stk. 2. Faren går over på køberen, såsnart varen overensstemmende med de i § 10 givne regler er overgivet til en fragtføring eller bragt inden for skibssiden.

Stk. 3. Om varen lider af mangler, bedømmes efter dens tilstand på det tidspunkt, da faren for den går over på køberen, ligesom også dens mængde på dette tidspunkt bliver at lægge til grund, såfremt købesummen skal beregnes efter mål, vægt eller tal.

Stk. 4. Køberen er, selv om der ikke er truffet særlig aftale derom, pligtig at betale mod konnossement eller fragtbrev, overensstemmende med, hvad der er bestemt i § 71.

Stk. 5. Køberen har, selv om købesummen ikke er forfaldet til betaling ved varens fremkomst, at betale den fragt, som ikke er erlagt af sælgeren, mod fradrag i købesummen, men uden godtgørelse for rente.
§ 63. Er en vare solgt »fragtfrit« (cost and freight, c & f, c f), så skal sælgeren varetage og betale for forsendelsen til aftalte sted.

Stk. 2. Ansvaret overgår til køberen, lige så snart at varen, som der står beskrevet i § 10, er givet til en fragtføring eller bragt inden for skibssiden.

Stk. 3. Når det skal vurderes om varen har en mangel bedømmes ud fra, at ansvaret går over på køberen, ligeledes vurders mængde på dette tidspunkt, hvis der skulle betales efter mål, vægt eller tal.

Stk. 4. Køberen skal, selv om der ikke er lavet nogen særlig aftale, betale mod konnossement eller fragtbrev, som det står beskrevet i § 71.

Stk. 5. Køberen skal, selvom beløbet ikke skal betales endnu da varen kommer frem, betale den fragt, som sælgeren ikke skal betale, mod fradrag i købesummen, men uden godtgørelse for rente.

Hvis vare er solg cif (cost, insurance freight)
§ 64. Er en vare solgt »cif« (cost, insurance freight) eller »caf« (coût, assurance, fret), gælder, hvad der i foregående paragraf er bestemt.

Stk. 2. Sælgeren har derhos for den del af forsendelsen, under hvilken han ikke bærer faren, for køberen at tegne sædvanemæssig forsikring. Undlader sælgeren at tegne sådan forsikring, uden at købet af den grund hæves, kan køberen kræve erstatning for skade, som måtte følge af undladelsen, eller selv tegne forsikring og afdrage omkostningerne i købesummen.
§ 64. Er en vare solgt »cif« (cost, insurance freight) eller »caf« (coût, assurance, fret), gælder, hvad der står beskrevet i forrige paragraf

Stk. 2. Sælgeren skal tegne sædvanlige forsikring for køberen, for den del af forsendelsen, som sælgeren ikke har ansvaret for. Tegner sælgeren ikke en sådan forsikring, uden at købet af den grund hæves, kan køberen kræve erstatning for skade, som undladelsen eventuelt har medført, eller selv tegne forsikring og modregne omkostningerne i købesummen.

Transport Klausul Fri levering frit
§ 65. Er en vare solgt »leveret« eller »frit« (franco) på et angivet sted, anses levering ikke for sket, førend varen er kommet frem til dette sted. Sælgeren har således at besørge og bekoste dens forsendelse dertil og bærer under forsendelsen faren.

Stk. 2. Om varen lider af mangler, bedømmes efter dens tilstand ved fremkomsten, ligesom også dens mængde på dette tidspunkt bliver at lægge til grund, såfremt købesummen skal beregnes efter mål, vægt eller tal.

Stk. 3. I sammensætning med »fragtfrit«, »c & f«, »c f«, »cif« eller »caf« har benyttelsen af ordet »leveret« ingen betydning for forståelsen af de nævnte klausuler.
§ 65. Er en vare solgt »leveret« eller »frit« (franco) på et aftalt sted, så er levering ikke sket, før varen er kommet frem til dette sted. Sælgeren skal varetage og betale forsendelsen dertil og har under forsendelsen ansvaret.

Stk. 2. Om varen lider af mangler, bedømmes efter standen, når den kommer frem, det samme gælder mængde, hvis dette er relevant for beløbet, som skal betales.

Stk. 3. I sammensætning med »fragtfrit«, »c & f«, »c f«, »cif« eller »caf«

Hvor meget er cirka i en aftale? (spillerum)
§ 66. Er en vare købt med sådan angivelse af dens mængde, at der for samme er åbnet et vist spillerum, såsom »cirka«, »fra-til« eller lignende, tilkommer det sælgeren at træffe valget, medmindre det fremgår af omstændighederne, at spillerummet er indrømmet i køberens interesse.

Stk. 2. Er betegnelsen »cirka« benyttet, er spillerummet 10 pct. op eller ned for ladning og ellers 5 pct.
§ 66. Er en vare købt med en cirka angivelse (et spillerum), så er det sælgers ret at træffe valget, medmindre omstændighederne siger noget andet.
Stk. 2. Står der cirka, så er spillerummet 10 procent op eller ned ved ladning og ellers 5 procent.

Større forsendelse af vare med skib
§ 67. Er der solgt »en ladning«, må sælgeren ikke sende andre varer med samme skib. Sker det, og kan det for køberen medføre ulempe, kan denne hæve købet; enten købet hæves eller ikke, har han ret til skadeserstatning.
§ 67. Er der solgt en ladning (stor mængde ens vare), så skal sælgeren ikke sende andre vare med samme skib. Gøres dette, og kan det medfører nogen former for ulempe for køberen, så kan køberen hæve købet eller få skadeserstatning

Hvad betyder Primo, Medio, Ultimo?  
§ 68. Er det aftalt, at varen skal leveres eller aftages »i begyndelsen« (»primo«), »i midten« (»medio«) eller »i slutningen« (»ultimo«) af en måned, forstås herved henholdsvis den første til tiende, den ellevte til tyvende og den enogtyvende til sidste dag i måneden.

Stk. 2. Ved køb af værdipapirer betyder »primo« den første søgnedag i måneden, der ikke er en lørdag, »medio« den femtende dag i måneden eller, hvis denne dag falder på en helligdag eller en lørdag, den følgende søgnedag og »ultimo« den sidste søgnedag i måneden, der ikke er en lørdag.
§ 68. Er det aftalt, at varen skal leveres eller aftages »i begyndelsen« (»primo«), »i midten« (»medio«) eller »i slutningen« (»ultimo«) af en måned, så forståes her, ved primo; de første ti dage, ved medio; fra den elvte dag til den enogtyvende og ved ultimo de resterende dage i måneden.
Stk. 2. Er der tale om værdipapirer, så betyder primo første hverdag i måneden, medio betyder den femtende dag, medmindre dette er en lørdag, søndag eller helligdag, så den næste hverdag og ultimo er den sidste hverdag.


§ 69. Har sælgeren af en vare forpligtet sig til at foretage »afskibning« eller »afladning« inden en vis frist, skal afskibningen eller afladningen anses for at være tilendebragt i rette tid, når varen er indladet inden fristens udløb.

Stk. 2. Er konnossement udfærdiget, og fremgår det ikke af dettes udvisende, at indladningen er sket i rette tid, kan køberen afvise varen.
§ 69. Har sælgeren forpligtet sig til »afskibning« eller »afladning« af en vare inden for en frist, så skal afskibningen eller afladningen være gjort i rette tid, når varen er kommet ind inden fristens udløb.

Stk. 2. Er konnossement udfærdiget, og fremgår det ikke, at den er kommet ind i rette tid, kan køberen afvise varen.

Hvornår skal køberen betale ved kontant betaling?
§ 70. Når »kontant betaling« er aftalt, er køberen pligtig at betale samtidig med, at salgsgenstanden stilles til hans rådighed (jf. §§ 14 og 15).
§ 70. Når der er aftalt kontant betaling, så skal køberen betale samtidig med, at salgsgenstanden er i hans rådighed (jf. §§ 14 og 15).


  • 71. Har køberen forpligtet sig til at betale mod konnossement (»kontant mod konnossement« eller lignende) eller til at acceptere veksel mod konnossement, kan han ikke nægte betaling eller accept, fordi den solgte vare ikke endnu er kommet frem, eller han ikke har haft adgang til at undersøge den.

Stk. 2. Når betaling eller accept kræves mod konnossement, må regning på varen være kommet køberen i hænde, hvorhos konnossementet, såfremt sælgeren har påtaget sig varens forsikring, må være ledsaget af forsikringspolice.

Stk. 3. Hvad foran er bestemt, finder tilsvarende anvendelse, når køberen har forpligtet sig til at betale mod sådant fragtbrev, som omhandles i § 16.
§ 71. Er køberen forpligtet til at betale mod konnossement (»kontant mod konnossement« eller lignende) eller til at acceptere veksel mod konnossement, er det ikke muligt at nægte betaling eller accept, fordi den solgte vare ikke er kommet frem, eller han ikke har haft mulighed for at undersøge den.

Stk. 2. Når betaling eller accept kræves mod konnossement, så skal regningen på varen være kommet til køberen, hvorhos konnossementet, hvis sælgeren har påtaget sig genstandens forsikring, skal være ledsaget af forsikringspolice.

Stk. 3. Hvad der står beskrevet ovenstående, gælder også, når køberen har forpligtet sig til at betale mod sådant fragtbrev, som beskrevet i § 16.

Forbrugerkøb

Købesummen


Hvis prisen ikke står i aftalen?
§ 72. Fremgår prisen eller dens fastsættelse ikke af aftalen eller forholdene i øvrigt, skal køberen betale, hvad der under hensyn til salgsgenstandens art og beskaffenhed, gængs pris ved aftalens indgåelse samt omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.
§ 72. Står prisen ikke af aftalen eller de øvrige forhold, så skal køberen betale hvad der under omstændighederne (ift stand, kvalitet, type produkt/genstand), vurderes at være rimeligt.

Leveringsstedet

Hvornår er levering sket?
§ 73. Skal sælgeren sende salgsgenstanden, anses levering for sket, når genstanden er kommet i køberens besiddelse.

Stk. 2. Hvis salgsgenstanden er overdraget til en fragtfører, som køberen har indgået aftale med, og som ikke var blandt dem, der blev tilbudt af sælgeren, anses leveringen for sket, når genstanden er kommet i fragtførerens besiddelse.
§ 73. Skal sælgeren sende produktet/genstanden, så er levering sket, når genstanden er kommet i køberens besiddelse.
Stk. 2. Bliver produktet/genstanden givet til en som skal fragte den, som køberen har lavet en aftale med, som ikke var blandt dem, som blev tilbudt af sælgeren, så er levering sket, når genstanden er kommet i besiddelse hos den person, som skal fragte den.

Forsinkelse m.v.

Hvornår er der forsinkelse og hvornår kan køberen hæve?
§ 74. Medmindre andet er aftalt vedrørende leveringstidspunktet, skal sælgeren levere salgsgenstanden uden unødig forsinkelse, dog senest 30 dage efter aftalens indgåelse. Leveres salgsgenstanden ikke i rette tid, jf. 1. pkt., og skyldes dette ikke køberen eller en omstændighed, som køberen bærer risikoen for, foreligger der forsinkelse.

Stk. 2. I tilfælde af forsinkelse kan køberen hæve købet, såfremt forsinkelsen er af væsentlig betydning for denne og sælgeren måtte forudsætte dette, eller såfremt sælgeren har nægtet levering. Det samme gælder, hvis sælgeren ikke efter påkrav fra køberen leverer salgsgenstanden inden udløbet af en rimelig frist.

Stk. 3. Ved ophævelse af aftalen skal sælgeren uden unødig forsinkelse tilbagebetale alle beløb, der er betalt i henhold til aftalen.
§ 74. Er der ikke aftalt noget ift leveringstidspunktet, så skal sælgeren levere produktet/genstanden uden unødig forsinkelse, dog skal dette senest være 30 dage efter aftalen er blevet indgået. Leveres produktet/genstanden ikke til tiden, som det er beskrevet før, og er det ikke køberens skyld, så er der forsinkelse.
Stk. 2. Hvis der er forsinkelse, så kan køberen hæve købet, hvis forsinkelsen er væsentlig for køberen og sælgeren burde være bekendt med det, eller hvis sælgeren har nægtet at levere. Det samme gælder, hvis sælgeren ikke leverer efter krav fra køberen.
Stk. 3. Når en aftale ophæves, så skal sælgeren betale alle beløb tilbage, som er betalt ift aftalen.

Sælger har udskudt leveringstiden og den ikke leveres inden for rimelig tid
§ 75. Har sælgeren på grundlag af et forbehold i aftalen udskudt leveringstiden, kan køberen hæve købet, hvis sælgeren ikke efter påkrav leverer salgsgenstanden inden udløbet af en rimelig frist, som køberen har fastsat.
§ 75. Har sælgeren udskudt aftalen på grundlag af et forbehold, som fremgik af aftalen, så kan køberen hæve købet, hvis sælgeren ikke leverer salgsgenstanden inden rimelig tid påtrods af påkrav fra køberen side.

Salgsgenstandens overensstemmelse med aftalen (mangler)

Krav til hvad produktet/genstanden skal leve op til
§ 75 a. Salgsgenstanden skal med hensyn til art, mængde, kvalitet og andre egenskaber stemme overens med aftalen, og køberen skal i forbindelse med købet have de fornødne oplysninger med henblik på montering, anvendelse, opbevaring og vedligeholdelse af salgsgenstanden.

Stk. 2. Medmindre andet følger af parternes aftale, skal salgsgenstanden

1) have en sådan holdbarhed og øvrige egenskaber samt emballering, som køberen efter salgsgenstandens karakter og forholdene i øvrigt havde rimelig grund til at forvente,

2) være egnet til formål, som genstande af den pågældende type sædvanligvis anvendes til,

3) være egnet til køberens særlige formål, hvis sælgeren har bestyrket køberens forventning herom, og

4) have samme egenskaber som en vareprøve eller model, som sælger har forelagt køberen ved købets indgåelse.

  • 75 a. Produktet/genstanden skal stemme overens med det, som der er blevet aftalt, og køberen skal have de informationer, som der er behov for ift brug, vedligeholdelse og opbevaring af genstanden.
    Stk. 2. Medmindre der er blevet aftalt andet, så skal produktet/genstanden.
    1. Være så holdbar og besidde øvrige elementer, som køberen kunne forvente ud fra produktet/genstandens stand samt de øvrige forhold. (Holdbarhed)
  1. Kunne bruges til ting, som produktet/genstande af den type sædvanligvis bruge til.
    3. Kunne bruges til særlige formål, hvis sælger har sagt det til køberen.
    4. Have samme egenskaber, som det produkt, som sælgeren har vist ved købets indgåelse

 

  • Bruges ved forbrugerkøb > analogt ved handelskøb

 

Hvornår er der en mangel ved produktet/genstanden?
§ 76. Der foreligger en mangel ved salgsgenstanden, hvis

1) genstanden ikke svarer til den betegnelse, hvorunder den er solgt, eller sælgeren i øvrigt ved købets afslutning har givet urigtige eller vildledende oplysninger, medmindre disse ikke kan antages at have haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden,

2) sælgeren eller et tidligere salgsled har givet oplysninger som nævnt i nr. 1 på varens indpakning, i annoncer eller i andre meddelelser, der er beregnet til at komme til almenhedens eller køberens kundskab,

3) sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om forhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af genstanden, og som sælgeren kendte eller burde kende, eller

4) genstanden i øvrigt er af anden eller ringere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle være, herunder hvis kravene i § 75 a ikke er opfyldt.

Stk. 2. Køberen kan ikke påberåbe sig en urigtig eller vildledende oplysning, der er rettet senest ved indgåelsen af aftalen.

Stk. 3. Forhold ved materialer fremskaffet af køberen kan ikke påberåbes som en mangel, medmindre sælgeren har tilsidesat sin vejledningspligt.
§ 76. Der er en mangel ved produktet/genstanden hvis?
1. Produktet/genstanden ikke svarer til den beskrivelse, som den er solgt med, eller hvis sælgeren har givet urigtige eller vildledende informationer, dette gælder dog ikke, hvis man kan antage, at det ikke har haft en betydning for køberens valg/bedømmelse.
2. Sælgeren, eller et tidligere led i salget, har givet oplysninger, som nævnt i nr. 1, på varens indpakning, i annoncer eller i andre meddelelser, som var meningen at køberen og folk generelt skulle opdage. (Usikker her???)
3. Sælgeren ikke har givet informationer, som han kendte eller burde kende, der havde haft en betydning for køberens bedømmelse af genstanden/produktet.
4. Produktet/genstanden er en anden stand, kvalitet og/eller brugbarhed, end den skulle være ifølge aftalen og omstændighederne, herunder hvis kravene i § 75 a ikke er opfyldt.
Stk. 2. Køberen kan ikke sige, at der er urigtige eller vildledende oplysninger, der er rettet senest ved aftalens indgåelse. (Usikker her??)
Stk. 3 Når der er tale om materialer som køberen selv har fremskaffet, kan det ikke kaldes en mangel, medmindre sælgeren har undladt at vejlede (vejledningspligt).

 

  • Bruges analogt ved handelskøb

 

Bestemmelser i aftalen og mangel ved køb i auktion
§ 77. Bestemmelser i aftalen om, at køberen ikke kan påberåbe sig mangler ved salgsgenstanden og andre almindelige forbehold, såsom at salgsgenstanden er solgt, som den er og forefindes, kan ikke gøres gældende over for køberen.

Stk. 2. Ved køb af brugte genstande på offentlig auktion, hvor køberen har mulighed for selv at være til stede, kan køberen kun påberåbe sig, at der foreligger en mangel, hvis dette følger af § 76, stk. 1, nr. 1-3, eller hvis genstanden er i væsentlig ringere stand, end køberen under hensyn til omstændighederne havde grund til at regne med.
§ 77. Står der i aftalen, at køberen ikke kan sige, at der en mangel ved produktet/genstanden og andre almindelige ting, som eksempelvis at produktet/genstanden er solgt som det er og fandtes, kan det ikke gøres gældende imod køberen – USikker her
Stk. 2 Når der er tale om køb af genstande på en offentlig auktion, hvor køberen har mulighed for at være til stede, så kan køberen kun sige, at der er mangel, hvis det som der står i § 76, stk. 1 nr. 1-3 sker, eller hvis produktet/genstanden er i væsentlig dårligere stand, end køberen kunne regne med ifht. Omstændighederne.

 

  • Usikker her

 



Hvornår vurderes det, om produktet/genstanden har en mangel? (risikoens overang)
§ 77 a. Afgørelsen af, om salgsgenstanden lider af en mangel, træffes ud fra dens beskaffenhed på tidspunktet for risikoens overgang. Forelå der på dette tidspunkt en mangel, hæfter sælgeren herfor, også selv om den først viser sig senere.

Stk. 2. Svarer salgsgenstanden ikke til, hvad der kan kræves efter §§ 75 a-77, og skyldes dette, at sælgeren ikke har opfyldt sine forpligtelser efter aftalen, foreligger der uanset stk. 1 altid en mangel.

Stk. 3. Viser salgsgenstandens manglende overensstemmelse med kravene i §§ 75 a og 76 sig inden seks måneder efter leveringen, formodes den manglende overensstemmelse at have været til stede på det i stk. 1 nævnte tidspunkt, medmindre denne formodning er uforenelig med salgsgenstandens eller den manglende overensstemmelses art.
§ 77 a. Når det skal afgøres, om produktet/genstanden har en mangel, så tages beslutningen ud fra det tidspunkt hvor produktet/genstanden overgår til køberen. Var der en mangel på det tidspunkt, så hæfter sælgeren for den, også selv om manglen først viser sig senere.
Stk. 2 Kan produktet/genstanden ikke overholde det der kræves af §§ 75 a-77, og er det sælgers skyld, så er der altid en mangel uanset det der står i stk. 1
Stk. 3. Viser produktet/genstandens mangel, som beskrevet i §§ 75 a og 76, sig inden seks måneder efter levering, så regner man med manglen har været til stede på det tidspunkt, som er nævnt i stk. 1 (altså når den overgår til køber). Dette gælder dog ikke, hvis denne formodning strider mod produktet/genstandens eller manglens art (USIKKER HER). (Formodningsreglen

Hvornår kan køberen ikke sige, at der er en mangel?
§ 77 b. Køberen kan ikke påberåbe sig en mangel, som køberen var eller måtte være bekendt med ved aftalens indgåelse, medmindre der er holdepunkt herfor i aftalen eller sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed.
§ 77 b. Køberen kan ikke sige, at der en manglen, som køberen var eller skulle kende da aftalen blev indgået, medmindre der fremgår andet af aftalen, eller sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed (hvad der anses som almindelig ærlighed).

Køberens mangelsbeføjelser

Hvad kan køberen gøre, hvis der er en mangel ved produktet?
§ 78. Lider salgsgenstanden af en mangel, har køberen valget mellem

1) afhjælpning af mangelen,

2) levering af en anden genstand, der stemmer overens med aftalen (omlevering),

3) et passende afslag i købesummen eller

4) ophævelse af købet, hvis mangelen ikke er uvæsentlig.

Stk. 2. Køberen kan ikke kræve omlevering eller afhjælpning, hvis gennemførelse af den valgte beføjelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger. Der skal herved tages hensyn til salgsgenstandens værdi uden mangler, mangelens betydning, og om anden beføjelse kan gennemføres uden væsentlig ulempe for køberen.

Stk. 3. Tilbyder sælgeren afhjælpning eller omlevering, kan køberen ikke kræve et passende afslag i købesummen eller ophævelse af købet.

Stk. 4. Sælgeren skal opfylde krav eller tilbud om afhjælpning eller omlevering inden for rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe for køberen, jf. § 79. Sker dette ikke, kan køberen kræve et passende afslag i købesummen, ophævelse af købet, omlevering eller, for så vidt dette kan ske uden uforholdsmæssige omkostninger, lade mangelen afhjælpe for sælgerens regning.
§ 78. Er der en mangel ved produktet/genstanden så har køberen valget mellem

 

  • Afhjælpning af manglen (at sælgeren hjælper med at manglen ophører) (Usikker her)
  • At få en ny genstand leveret, som er tilsvarende det, som der er blevet aftalt (omlevering)
  • Prisnedsættelse (afslag i pris), som er passende i den specifikke situation
  • At hæve købet, hvis manglen er væsentlig

 

Stk. 2. Køberen kan ikke kræve omlevering eller afhjælpning, hvis det er umuligt eller vil være for dyrt for sælgeren at få det til at ske. Der skal haraf tages højde for produktet/genstandens værdi uden mangler, hvor meget manglen betyder, og om der andre valgmuligheder, som kan vælges, uden stor ulempe for køberen.
Stk. 3. Tilbyder sælgeren afhjælpning eller omlevering, så kan køberen ikke kræve afslag i pris eller at hæve købet.
Stk. 4 Sælgeren skal opfylde kravet om afhjælpning eller omlevering inde for rimelig tid (der må ikke gå for lang tid), uden at det koster eller er til for stor ulempe for køberen, jf. § 79. Sker dette ikke, så kan køberen nu kræve; en rimelig og passende prisnedsættelse, hæve købet, omlevering eller så længe det ikke bringer for store omkostninger lade manglen afhjælpe (altså fjerne manglen) på sælgers regning.

Hvordan afgøres det om afhjælpning eller omlevering er sket? Tilbageholdelse af købesum
§ 79. Ved afgørelsen af, om afhjælpning eller omlevering er sket inden for rimelig tid, jf. § 78, stk. 4, tages navnlig hensyn til genstandens art, mangelens beskaffenhed og køberens behov for genstanden, herunder om sælgeren for egen regning har stillet en erstatningsgenstand til køberens rådighed.

Stk. 2. Køberen kan holde købesummen tilbage, indtil krav eller tilbud om afhjælpning eller omlevering er opfyldt. Må mangelen anses for uvæsentlig, kan køberen dog ikke tilbageholde et beløb, som åbenbart overstiger, hvad det vil koste at afhjælpe mangelen.
§ 79. Når det skal afgøres om afhælpning eller omlevering er sket inden for rimelig tid, som det står beskrevet i § 78, stk. 4, så tages der højde for genstandens art (er det en speciel eller generel genstand), hvor omfattende manglen er og hvor stort køberens behov for genstanden er, herunder om sælgeren har sørget for en erstatningsgenstand til køberen for egen regning.
Stk. 2. Køberen kan holde betalingen tilbage indtil krav eller sælgerens tilbud om afhjælpning eller levering er opfyldt. Er manglen ikke væsentlig, så kan køberen ikke tilbageholde betaling, som åbenlyst overstiger, hvad det vil koste at afhjælpe manglen.

Erstatning for mangler

Hvornår kan køberen kræve erstatning grundet en mangel ved produktet/genstanden?
§ 80. Lider køberen tab som følge af en mangel, kan han kræve skadeserstatning, hvis:

1) sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed,

2) sælgeren har givet køberen vildledende oplysninger, som han ikke havde føje til at anse for korrekte,

3) sælgeren har forsømt at give køberen oplysning om en mangel, som han kendte eller burde kende,

4) genstanden savner egenskaber, som må anses tilsikrede, eller

5) mangelen efter købets indgåelse er forårsaget ved sælgerens forsømmelse.

Stk. 2. Ved køb af genstande bestemt efter art kan køberen endvidere kræve skadeserstatning efter § 43, stk. 3.
§ 80. Er manglen grund i at køberen lider et tab, så kan han kræve erstatning, hvis;

 

  • Sælgeren ikke har handlet ift alminde hæderlighed (har handlet ærligt)
  • Sælgeren har givet køberen forkerte og/eller misvisende oplysninger, som han ikke kunne se som rigtige
  • Sælgeren ikke har givet oplysninger om en mangel, som han kendte eller burde kende
  • Produktet/genstanden mangler egenskaber, som må være anskaffede (usikker her)
  • Manglen, efter købet er indgået, er sælgerens skyld

 

Stk. 2 Ved køb af lidt mere specielle genstande, så kan køberen kræve skadeserstatning efter § 43, stk. 3.

Reklamation over mangler

Hvornår skal køber informere om en mangel efter den er blevet opdaget?
§ 81. Vil køberen påberåbe sig en mangel, skal køberen give sælgeren meddelelse herom inden for rimelig tid, efter at køberen har opdaget mangelen. I modsat fald taber køberen retten til at påberåbe sig mangelen. Meddelelse givet inden to måneder efter, at køberen opdagede mangelen, er altid rettidig.
§ 81. Vil køberen sige, at der en manglen, så skal køberen sige dette inden for rimelig tid, efter at køberen har opdaget manglen. Gøres dette ikke, så taber køberen retten til at sige, der foreligger en mangel. Siges det inden for to måneder, fra det blev opdaget, så er det altid rettidigt.

Undtagelsen til hvornår køberen skal sige, at der er en mangel
§ 82. § 81 gælder ikke, hvis sælgeren har handlet i strid med almindelig hæderlighed eller groft uagtsomt.
§ 82. § 81 gælder ikke, hvis sælgeren ikke har handlet ærligt og respektabelt eller hvis sælgeren har handlet groft uagtsomt.

Hvornår skal køberen informere om en mangel?
§ 83. Har køberen ikke inden to år efter salgsgenstandens overgivelse til ham meddelt sælgeren, at han vil påberåbe sig en mangel, kan han ikke senere gøre den gældende, medmindre sælgeren har påtaget sig at indestå for genstanden i længere tid eller har handlet i strid med almindelig hæderlighed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis salgsgenstanden i henhold til et påbud fra en offentlig myndighed skal tilbagekaldes eller destrueres, fordi den udgør en fare. Stk. 1 finder heller ikke anvendelse ved køb af byggematerialer.
§ 83. Har køberen ikke sagt, at der er en mangel inden for to år, så kan han ikke senere gøre manglen gældende, medmindre sælgeren har sagt, at han ville stå til rådighed ift mangler i længere tid, eller hvis sælgeren ikke har handlet ærligt.
Stk. 2. Det der står i stk. 1 gælder ikke, hvis en offentlig myndighed tilbagekalder genstanden eller siger, at den skal destrueres, fordi den udgør en fare. Stk. 1 gælder heller ikke, når der er tale om køb af bygge materialer

Hvem kan man informere om en mangel ved en salgsgenstand?
§ 84. Meddelelser efter §§ 81 og 83 kan også gives til en producent eller en anden erhvervsdrivende, der i forbindelse med købet har påtaget sig at afhjælpe eventuelle mangler ved salgsgenstanden. I de køb, der er nævnt i § 4 a, stk. 2, kan meddelelserne endvidere gives til den erhvervsdrivende, der har indgået eller formidlet aftalen om købet for sælgeren.
§ 84. Meddelelser, som beskrevet i §§ 81 og 83, kan også gives til en producent eller anden virksomhed, der ift købet, har taget ansvaret for at sørge for eventuelle mangler ophører. Er der tale om de køb, som er beskrevet i § 4 a, stk. 2, så kan man give meddelelse til den virksomhed, der har indgået eller formidlet købsaftalen for sælgeren

Hvornår skal køberen sige, at der en manglen til en producent eller anden virksomhed?
§ 85. Vil køberen påberåbe sig en mangel over for en producent eller en anden erhvervsdrivende, der i forbindelse med købet har påtaget sig at afhjælpe eventuelle mangler, skal køberen give sælgeren eller den anden erhvervsdrivende meddelelse herom inden for rimelig tid, efter at køberen har opdaget mangelen. I modsat fald taber køberen retten til at påberåbe sig mangelen. Meddelelse givet inden to måneder efter, at køberen opdagede mangelen, er altid rettidig.
§ 85. Hvis køberen vil sige, at der er en mangel til en producent eller en anden virksomhed, som har ansvaret for at sørge for at eventuelle mangler ophører, så skal køberen give sælgeren, eller en anden form for virksomhed, besked om dette inden for rimelig tid, efter at køberen har opdaget selve manglen. Gøres dette ikke, så taber køberen retten, som ellers forelå ved en manglen. Gives denne besked inden for to måneder, så er den altid givet i rette tid.


  • 86. § 61, stk. 1, gælder også for de i §§ 81 og 83-85 nævnte meddelelser fra køberen.
    § 86. § 61, stk. 1 gælder også for de beskeder, som er beskrevet i §§ 81 og 83-85

Visse lovvalgsaftaler


  • 87. Er det i en aftale bestemt, at lovgivningen i et land uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde skal finde anvendelse på aftalen, kan forbrugeren tillige påberåbe sig ufravigelige bestemmelser i lovgivningen om mangler i et land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis det uden lovvalgsaftalen ville være dette lands lovgivning, der gjaldt for aftalen.
    § 87. Fremgår det af aftalen, at der skal bruges en lovgivning i et land uden for det Europæiske Økonomiske samarbejdsområde, så kan forbrugeren påberåbe sig bestemmelser, som ikke kan fraviges om mangler i et land inden for det Europæiske Økonomiske samarbejdsområde, hvis det ellers ville være dette lands lovgning som havde været gældende for aftalen.

 

skærm hvor køb har fundet sted
Close Menu