Opstart af foodtruck

Drømmen har altid været der – en foodtruck hvor du kan servere lige præcis den mad du har lyst til. Men mange glemmer, at der findes et utal af praktiske ting man skal tage stilling til. Helt konkret er der en række krav og betingelser man skal opfylde juridisk før man kan få tilladelse til at skænke og lange god mad over disken. I denne artikel har vi samlet de vigtigste punkter. Læs med nu og bliv godt udrustet inden du tager den store beslutning at investere i en foodtruck.

Registrering hos fødevarestyrelsen

Såfremt dit salg af fødevare overstiger bagatelgrænsen, skal du registreres i fødevarestyrelsen. Sælger du f.eks. hver weekend eller 1 gang fast om ugen overstiger du den såkaldte bagatelgrænse. Registrering af din virksomhed foregår ved, at du udfylder en digital blanket og underskriver derefter med dit NemID. På denne blanket kan du bl.a. krydse af hvilken type virksomhed du har, altså en madvogn.

Madvogn

Din mad, dit ansvar

Det giver lidt sig selv, alt den mad du smider over disken, er dit ansvar uanset omstændighederne. Du som registeret fødevarevirksomhed skal sikre dig alt er som det skal være og at forbrugerne ikke bliver syge af hvad de indtager fra din madvogn. 

Hygiejne og indretning

Har din madvogn gennemgået en arbejdsdag, skal den efterfølgende placeres et sted hvor der er mulighed for den kan rengøres, og være sikre ift. skadedyr mv. Opbevarer du fødevare i din madvogn imens den er passiv, skal de gældende regler for lager være opfyldt. Er du på arbejde i en periode hvor det er nødvendigt du skal på toilettet, skal der være adgang til et wc. Her skal hygiejnen være i orden og der skal vaskes hænder grundigt efterfølgende. Mærkning og egenkontrol skal overholdes – her er det igen dit eget ansvar at alle forhold er opfyldt. 

Tilberedning af fødevare

Serverer du varm mad skal dette være registreret i forbindelse med din fødevarevirksomhed. Desuden skal du som ejer have de nødvendige faciliteter og værktøj der skal bruges for at bearbejde din produkter korrekt.