Psykisk vold i lovens øjemed
Psykisk vold - Lovreguleret
Oplever du psykisk vold enten i hjemmet, kan det være en kæmpe følelsesmæssig udfordring, både for at din hverdag kan fungere og bibeholde generelle sociale færdigheder. Selve udøveren af den psykiske vold, har ofte en sådan magt over den forurettede at det næsten er umuligt at komme ud af den onde cirkel. At fortælle sin position og situation til politiet er for mange rigtigt svært, fordi de kan føle skam eller være totalt afmagtede.
Psykisk vold kan komme i forskellige former, sværhedsgrader, krænkelser og undladelser. Det kan være små ting, til meget intense situationer. Derfor adskiller loven den psykiske vold i forskellige grupper. Der er altså en række betingelser der skal være opfyldt før psykisk vold kan føres strafbart, som er reguleret i straffelovens § 243, og er følgende:
- Gerningsmanden skal have tilknytning til offerets husstand,
- Den psykisk vold skal være begået gentagne gange over en periode, helt konkret efter loven trådte i kraft d. 1. april 2019
- Angå nedværdigende, forulempende eller krænkede adfærd, og
- Den udøvendes adfærd skal være styrende overfor den anden, dvs. være kontrollerende
Det skal lægges til grund, at såfremt der ønskes at rejse en sag om psykisk vold, lægges der vægt på de samlede omstændigheder før dette afgøres.
Snak med politiet
Skridtet videre er ikke altid det nemmeste. Derfor får du enormt mange muligheder for at anmelde den psykiske vold. Ring telefonisk, skriftlig (mail) eller fysisk ved personligt fremmøde på politistationen. Herefter modtager du et spørgeskema, hvor du skal forholde dig til de forskellige episoder du har været udsat for, for at give politiet en indledende indsigt i din sag. Vurderer politiet du har været udsat for en forbrydelse, vil du blive afhørt af politiet for at klarlægge forløbet. En politirapport vil i den forbindelse udføres, som du efterfølgende kan underskrive.
Psykisk vold - Søg hjælp
Psykisk vold kan være ekstremt indgribende på ens liv, og har man oplevet det på tæt hold, men er kommet ud på den anden side er man ikke altid helbredt. Det er en længere proces at komme tilbage, til den normale hver dag, hvor man ikke er tynget ned af sit tidligere krænkende forhold. Psykisk vold i hjemmet er opadgående, og derfor skal der sættes et større fokus på det, hvilket der i 2019 blev efter der blev indført en lovreguleret hjemmel til udmåling af straf på de udøvende af psykisk vold.